News - Presse

Artikel om New Nordic Jewellery & Watch Show Copenhagen i fagbladet DUS nr. 2 - April 2022

Foto: Formand for Jewellery of Denmark, Lone Christensen, og Founder & CEO af Copenhagen Exhibition Group, Jesper Åndahl

Pressemeddelelse fra brancheforeningen Jewellery of Denmark & Copenhagen Exhibition Group – september 2021

 

Smykkebranchens fagmesse kickstartes med nyt samarbejde

Smykkebranchens fagmesse, New Nordic Jewellery & Watch Show Copenhagen, har “ligget i dvale” de sidste to år pga. coronasituationen med dertilhørende forsamlingsrestriktioner. Nu kickstartes branchens fagmesse med et nyt samarbejde mellem brancheforeningen Jewellery of Denmark og messefirmaet Copenhagen Exhibition Group.

Parterne har besluttet, at premieren på post-corona-versionen af New Nordic Jewellery & Watch Show Copenhagen kommer til at stå i Øksnehallens historiske rammer midt på det hippe Vesterbro centralt i København. Nærmere bestemt afvikles messen fra fredag den 19. til og med søndag den 21. august 2022.

Formand for Jewellery of Denmark, Lone Christensen “Vi er rigtig glade for det nye samarbejde, og vi har stor tiltro til, at vi sammen kan indfri branchens ambition om at gøre New Nordic messen til en stærk platform for det fysiske møde til glæde for alle branchens parter i Danmark og Norden.”

Founder & CEO af CPH Exhibition Group, Jesper Åndahl ”Jeg arbejdede tæt sammen med smykke og ure branchen i nullerne, hvor jeg var messedirektør i Bella Center, og hvor branchens messe i en tiårig periode netop blev afviklet i Bella Center. Jeg er derfor glad for igen at skulle arbejde med branchens fagmesse; og jeg håber at mine mange års messeerfaring kan bidrage til at New Nordic Jewellery & Watch Show Copenhagen 2022 bliver en succes for hele branchen.”

Foto: Formand Jewellery of Denmark, Lone Christensen, og Founder & CEO af Copenhagen Exhibition Group, Jesper Åndahl.


TRYK HER for yderligere information.

 

For yderligere spørgsmål:

Lone Christensen – mail: lc@aktivguld.com , mobil 20240622

Jesper Åndahl – mail: jesper.andahl@gmail.com, mobil 21270814